Trekløverkursus

01-10-2020 00:00 til 16-05-2021 00:00

- for den erfarne leder, der gerne vil udfordres.

Kursets formål
Som deltager vil du blive udfordret på dine egne erfaringer fra og holdninger til det at være:
  • medlem af De grønne pigespejdere
  • medlem af et kristent korps
  • borger i et verdenssamfund
Dette er med til at give dig bevidsthed om og styrke til i større grad at gøre brug af dine egne personlige værdier og kompetencer som leder.

Kursusstruktur
Trekløverkurset er opdelt i
  • en teoretisk del, der foregår online med løbende besvarelse af og dialog om reflektionsspørgsmål enten selvstændigt eller sammen med patruljen
  • en praktisk del, der afholdes over to weekender med lejrliv, forskellige oplæg og praktiske opgaver
Trekløverkurset er et kursus, hvor den enkelte deltager arbejder med sin egen lederstil og sine personlige lederkompetencer, og hvor udbyttet afhænger af den personlige indsats. Som deltager må du forvente en del forberedelse.

Du får også tilknyttet en vejleder, som du kan konsultere og sparre med undervejs.

Med ærbødigt hensyn til historiens vingesus tilbydes du et moderne kursus, hvor vi arbejder med e-læring og ud fra nutidige ledelsesteorier. Samtidig får du som deltager nogle unikke lejroplevelser. Det er med andre ord et kursus, hvor teori og praksis går hånd i hånd.

Kursusplanen ser ud som følger:
Oktober-december 2020
Du vil få en månedlig individuel opgave, som undervejs/efterfølgende kan drøftes med en vejleder, der vil være den samme under hele kurset. Staben forventer, at du skal bruge 3-5 timer pr. måned på opgaverne.

15.-17. januar 2021
Kursusweekend med oplæg og patruljeaktiviteter.

Februar-april 2021
Der vil være en månedlig opgave, som skal løses individuelt eller i patruljer. Undervejs vil der være mulighed for at drøfte opgaverne i patruljen og med vejlederen.

13.-16. maj 2021
Lejrweekend med oplæg, lejraktiviteter, patruljeliv og opsamling på hele kursusforløbet.

Et trekløverkursus er en oplevelse for livet!


Pris

Pris: 3.000,00

Pladser

Antal pladser: 36
Ledige pladser: 19

Hvornår

Fra 01-10-2020 00:00
Til 16-05-2021 00:00

Arrangør

De grønne pigespejdere
33129538
info@pigespejder.dk