Fastelavn og Tænkedag

21-02-2020 16:00 til 22-02-2020 14:00

Hedensted
Kom og vær med til en weekend fyldt med spas og løjer, fastelavn og Tænkedag!

Kom og vær med til en weekend fyldt med spas og løjer, fastelavn og Tænkedag!

Til februar afholder vi igen gruppeweekend, hvor hele gruppen tager afsted i samlet flok til spejderhytten Kulla. Denne gang står weekenden både i fastelavnens og Tænkedagens tegn. Vi skal derfor hygge os med at slå katten af tønden, afholde Tænkedagsceremoni for at fejre Lord og Lady Baden-Powell, der startede spejderbevægelsen, og en masse andre sjove ting.

Det vil foregå fredag d. 21. februar til lørdag d. 22. februar. Vi mødes på Kastaniehøj kl. 16:00 om fredagen og slutter ved spejderhytten Kulla lørdag kl. 14 J

Du skal medbringe: sovepose, lagen, hovedpude, nattøj, toiletgrej, varmt udetøj, tøj til lørdag og højt humør. Derudover er der tradition for, at man til tænkedagsceremonien donerer 1 kr. for hvert år, man har været spejder. Disse penge går til Tænkedagsfonden, der udbreder spejderbevægelsen i andre dele af verden. Du skal IKKE medbringe slik og lignende, det sørger vi for.

Prisen for deltagelse er 50 kr., som skal betales ved tilmelding.

Vi har brug for nogle forældre til at bage fastelavnsboller og boller til morgenmaden. Ligeledes har vi brug for nogle, der fredag eftermiddag kan køre os fra Kastaniehøj til spejderhytten Kulla (Skovvej 44, Egebjerg lidt nord for Horsens).

Derudover er mødre også velkomne til at deltage som ”tur-tanter” og hjælpe med rengøring, madlavning osv. Dette aftales med Kristine på tlf. 4017 3463.

Har I som forældre lyst til at give en hjælpende hånd med til noget af dette, skal I huske at skrive det på tilmeldingen, som skal afleveres senest den 14. februar på hjemmesiden: www.pigespejder.dk/hedensted

Vi glæder os til en masse spas og hygge med jer alle!

Mange spejderhilsner fra Lederne

Pris

Pris: 50,00

Hvor

Hedensted
Kirkegade 16
8722 Hedensted
Danmark

Hvornår

Fra 21-02-2020 16:00
Til 22-02-2020 14:00

Arrangør

Hedensted
Rikke.ae@hotmail.com