100års Jubilæums fejring i Århus
03-05-2019 16:30 til 05-05-2019 18:00
Slagelse 1. Flok Slagelse trop "Kæden"Vi tager derfor alle til fest i Århus og skriver ny historie. Det bliver intet mindre end fantastisk og vi håber at DU tager med os.
Den 4. maj 1919 blev det første pigespejdermøde i Danmark afholdt. Det er nu 100 år siden og det skal fejres! Vi er derfor alle inviteret til 100 års fest i Århus by sammen med pigespejdere fra hele Danmark og i alle aldre.
Vi kan se frem til en festlig weekend med masser af sjove og anderledes aktiviteter, en tur i Tivoli Friheden, koncert og besøg på Aros krydret med hygge, sjov og nye veninder.
Som før omtalt udgør denne fest weekend årets sommerlejr, så vi håber at alle vil prioritere at deltage og få en uforglemmelig oplevelse sammen med gruppen.
Vi tager alle afsted fredag sidst på eftermiddagen med tog fra Slagelse mod Århus hvor vi skal overnatte på en skole. Fredag aften hygger vi os sammen i gruppen inden vi lørdag deltager i 100 års festen. Vi overnatter til søndag hvor vi i gruppen bl.a. har planlagt et besøg på Aros inden vi om eftermiddagen tager retur til Slagelse.
Prisen for weekenden på 900 kroner dækker alle udgifter til weekenden, transport til og fra Århus samt tranport i Århus, 2 overnatninger, måltider, indgange & aktiviteter samt en jubilæums t-shirt til hver pige. Derudover vil hver spejder have mulighed for at tjene egne lommepenge til turen igennem årets lodseddelsalg, nærmere information om dette følger særskilt..
Vi glæder os til at se alle til festlig weekend i Århus.
Spejderhilsen Linda, Tanja, Bimmer & Stine.