Mini-sommerlejr 2021

02-07-2021 13:00 til 05-07-2021 14:00

Mini-sommerlejr 2021 


Kære smutter og spejdere 


Så er det snart tid til årets sommerlejr! Lejren afholdes på Kastaniehøj, Kirkegade 16, i Hedensted. 


Vi mødes kl. 13 fredag d. 2. juli og slutter igen kl. 14 mandag d. 5. juli. Vi har base på Kastaniehøj, hvorfra vi bl.a. vil tage på ture. Lejren vil også byde på klassiske spejderaktiviteter. Vi skal fx sove udendørs (i telt og måske shelter/bivuak), lave mad over bål, gå hike, pionere spisebord mv. Lejren er gratis, men du skal senest d. 20. juni tilmeldes på hjemmesiden: pigespejder.dk/hedensted. 


Pakkeliste - Tørklæde og spejdersangbog og uniform/den nye spejdertrøje (hvis du har en) - Liggeunderlag (IKKE madras eller lign.), sovepose, nattøj og lommelygte og evt. sovebamse - Dagsrygsæk og drikkedunk - Regntøj og gummistøvler - Sandaler, solcreme og solhat/kasket - Varm trøje - Skiftetøj - Gode sko til at gå i, som sidder fast på foden - Evt. shorts og sandaler - Personlig håndsprit, der kan tages med rundt - Toiletsager og håndklæde - Service, bestik og mug - Badetøj - Sygesikringskort lagt i pose med seddel med telefonnumre på forældre 


Sørg for, at du har pakket dit udstyr i en vandrerygsæk. Sommerlejren byder nemlig også på en hike, der er en længere gåtur med oppakning og overnatning et andet sted end Kastaniehøj. 


Mobiltelefonen får du ikke brug for, så den kan du lade blive derhjemme. 


Vi tager selvfølgelig en række corona-forholdsregler og vil i den forbindelse gerne opfordre til, at pigerne ved lejrens start har en negativ conanatest. 


Hvis forældre har brug for at kontakte lederne under lejren – eller I har spørgsmål forinden – kan I kontakte Ellen (2992 2717) eller Lone (2690 0029) 


Mange spejderhilsner fra lederne og lejrteamet 

(Ellen, Cecilie, Kristine, Emily og Lone)

Hvor

Hedensted
Kirkegade 16
8722 Hedensted
Danmark

Hvornår

Fra 02-07-2021 13:00
Til 05-07-2021 14:00

Arrangør

Hedensted
Rikke.ae@hotmail.com