Forældrehjælp til Spejdernes Lejr | Medlemservice

Forældrehjælp til Spejdernes Lejr

17-07-2026 16:00 til 26-07-2026 22:00

I forbindelse med Spejdernes Lejr har vi brug for jeres forældres hjælp. Når vi tager afsted, er der en masse praktiske ting vi skal have klaret og det beder vi om jeres hjælp til, så vi kan bruge kræfterne på at være på lejr med jeres datter.

Jo flere vi er om at løse opgaverne, jo hurtigere og sjovere er det. Samtidig får I som forældre mulighed for, at få et lille indblik I hvad det er for en lejr, jeres datter deltager i.

Hjælper I med pakning og læsning af grejet fredag og søndag vil det samtidig være muligt at aflevere din datters bagage, så den bliver kørt til lejren. Så slipper hun for selv at bære den 2-3 km. ved ankomst til lejren.

Vi har brug for hjælp til følgende

Fredag den 17. juli har vi brug for hjælp til følgende:
- at hente og kører 3 trailere med grej til lejren
- at slæbe ting op til trailerne fra kælderen
- at køre ting ud til lejrpladsen og læsse dem af - alle der kører ud til lejren slutter med en fælles picnic på lejrpladsen hvis vejret tillader det

Søndag den 26. juli har vi brug for hjælp til at
- at hente og kører 3 trailere med grej fra lejren
- at hjælpe med at læsse trailerne på lejren
- at slæbe ting fra trailerne ned i kælderen

Under lejren har vi brug for nogle smutteforældre som vil
- indkøbe frugt til os og aflevere ved bussen tirsdag
- indkøbe frugt til os og aflevere ved bussen torsdag

Vi håber at alle forældre har mulighed for at hjælpe med noget. Jo flere vi er om det, jo sjovere er det. Har du udgifter til leje af trailer eller frugt dækker vi det selvfølgelig.

Hvor

Emdrup
Emdrupvej 96
2400 København NV
Danmark

Hvornår

Fra 17-07-2026 16:00
Til 26-07-2026 22:00

Arrangør

Emdrup
22327685
emdruppigespejder@gmail.com