Sommerlejr
06-08-2019 10:00 til 09-08-2019 17:00
Helleruplund Spireflok Helleruplund Flok Toomai GlimmerbøsserneKære alle
Nu er det snart sommer og dermed SOMMERLEJR.
Tidspunkter
Vi mødes tirsdag den 6. august kl. 10 i hytten StavnVi slutter fredag den 9.august med lejrebål kl. 18.30. Forældre og søskende er meget velkomne til at være med til lejrbålet, hvor der med sikkerhed vil bliver fremført diverse optrin af pigerne..
Program
I løbet af de 4 dage, skal vi spejde til den helt store guldmedalje. Vi skal bygge med rafter, snitte med dolk, lave mad over bål, sove i telt eller shelter, måske bruge koder og kompas, bruge skoven og meget, meget mere - og måske have en lille vandkamp, hvis vejret er godt.
Medbring
Pigerne skal medbringe tøj der kan tåle at blive beskidt, til 4 dage inkl. badetøj, varmt tøj til om aftenen, regntøj, gummistøvler, kondisko, sandaler. Varm sovepose, liggeunderlag, hovedpude, lagen (i tilfælde af at vi må rykke i hytten og sove), bestik, kop og tallerken, viskestykke, toiletgrej, håndklæde, solcreme, hat og selvfølgelig uniform og tørklæde. Man må ikke medbringe mobiltelefon eller lignende. Hvis der skal ringes hjem, er det via Mummilakki. Husk at tage sygesikringskort med.
Forældrehjælp
Hvis man har lyst til at hjælpe os undervejs, er man meget velkommen til at komme forbi lejren og give en hånd - blot vi ved det på forhånd. Kage eller andet hjemmebagt modtages gerne :-)
Vi glæder os til at være på lejr med jer alle
Lederne