Smuttelandslejr 2025
08-07-2025 10:00 til 11-07-2025 15:00
SmutteflokkenSommeren 2025 skal vi være samlet til den sjoveste, mest fantastiske sommerlejr, når alle spirer og smutter på tværs af landet rejser til Fyn til fire dage fulde af eventyr og magi.
Lejrens tema er luft – alt det der er i luften og som kan flyve eller svæve i luften.
Tilmelding senest torsdag d. 15. maj kl. 19.00
Kort om det praktiske:
Transport: Der arrangeres fælles buskørsel fra Randers.
Mad: Er inkl. i prisen.
Mobiltelefoner: Bør kun medbringes ved særlig aftale med lederne.
Pakkeliste: Tilsendes samtidig med endeligt tidspunkter for transport. Men sovepose og liggeunderlag (ikke foldemadras el.lign.) er et krav - og spejderen skal selv kunne bære sin bagage, så rygsæk kan anbefales.
Særlige forhold omkring kost, medicin o.lign. noteres i tilmeldingen.
Lejr-t-shirt:
Der kan bestilles en sød lejr-t-shirt med lejrens maskotter.
T-shirten koster 119,- og kan senere bruges som uniform, da den også er med pigespejder-logo.
Afbudsregler ved De grønne pigespejdere:
- Frem til tilmeldingsfristen kan afbud ske vederlagsfrit.
- Fra tilmeldingsfristen og frem til 14 dage før lejrstart betales 50 % af lejrprisen ved afbud.
- Sker afbuddet senere end 14 dage før lejren betales hele lejrprisen.