Nat i Naturen 2024
07-09-2024 15:00 til 08-09-2024 11:00
“Nat i naturen” er er landsdækkende initiativ hvor man mødes og sover fra lørdag til søndag i naturen. Det kan være i telt, biuak eller under åben himmel.
Vi inviterer i Grøndal gruppe alle spejdere med deres familier op til vores hytte “Knasten” ved Ganløse, hvor der er en dejlig stor græsplæne foran og mulighed for at komme på toilettet indenfor. Vi skal nyde sensommeren, lave snobrød, på tur i skoven og vågne til fuglenes pip.
Vi har modtaget en flot donation fra friluftsrådet til arrangementet og vil i den forbindelse også gerne invitere alle andre interesserede med på turen. Så vil man tage ens veninde, kusine eller andre med er man meget velkommen!
Lørdag:
Vi ankommer til Knasten kl.15.00 (Mosevej 39, 3660 Stenløse)
Vi sætter telte op eller bygger bivuak til de friske.
Aktiviteter: lav din egen kakao over trangia, skovtur, snobrød og træ- og rebklatring med klatreinstruktør.
Vi spiser medbragte madpakker sammen og holder fælles lejrbål. Det bliver altså en rigtig dejlig aften 🔥
Søndag
Vi står op til fuglesang og spiser sammen morgenmad (vi køber morgenbrød mm. til alle)
Hjælper hinanden med at slå telte ned og rydde op sammen
Vi tager afsted fra Knasten ca. kl.11 og hjemme i Kbh ca en halv time efter.
Pakkeliste:
Man skal medbringe sovepose & liggeunderlag, godt med varmt tøj og en madpakke til lørdag aften. Hvis man ikke vil sove i gruppens telte el. i biuak medbringer man selv telt.
Vi tager fra Grøndal gruppe vores 3 telte med. Hvor der er 2 kabiner med 4 sovepladser i hver. Der er altså sovepladser til 24 pers. Der er også mulighed for at sove i bivuak, vi medbringer snor, pløkker og presninger.
Hvis man selv vil have eget telt med, er dette selvfølgelig også en mulighed
Vi håber på, at man selv har mulighed for at komme til knasten, men forsøger selvfølgelig at koordinere fælles transport, for dem der ikke har mulighed for egen transport til knasten.
Der er sidste tilmeldingsfrist onsdag d.4 september
Det koster 20,- pr person. Der er et mærke til alle deltagere! Pengene betales på mobilepay til Julie på 30 66 67 48. Husk at skrive navn og “nat i naturen 24” i overførslen