Inspirationswebinar - Den gode samtale om krop og pubertet

16-04-2024 19:00 til 16-04-2024 21:00

Sara fra Sex og Samfund kommer og klæder jer ledere på til at tale med unge pigespejdere om krop og pubertet.

Sara fra Sex og Samfund kommer og klæder jer ledere på til at tale med unge pigespejdere om krop og pubertet. Webinaret byder på oplæg, dialog og sparring i grupper og fælles opsamlinger. Så vi alle går derfra med en større viden om krop og pubertet, samt hvordan den gode samtale kan formes. 

I april måned inviteres alle pigespejderledere til at deltage i inspirationswebinaret – den gode samtale om krop og pubertet. 

Webinaret er delt i to: 

  • Første del byder på et oplæg med viden om krop og pubertet: hvad fylder for unge i dag? Hvordan bryder man tabuet og taler med unge om krop og pubertet på en god måde? Du vil blive præsenteret for Sex & Samfunds tilgang, som blandt andet er rettighedsbaseret, positiv og normkritisk. Der vil være dialog og afprøvning af tilgange og greb i grupper.
  • Anden del har den gode samtale i fokus med et oplæg om tilgange, opmærksomhedspunkter og tips til den gode samtale om tabubelagt emner som krop og pubertet. Der er fokus på kommunikation, rammesætning, hvordan man kan invitere til dialog, samt at blive skarp på, hvor grænserne går for, hvad man kan hjælpe med som spejderleder, og hvad man skal lade andre om. Herunder viden om, hvor man kan henvise til, samt hvordan man kan lukke en dialog ned på en hensigtsmæssig måde. Der vil igen være dialog og afprøvning af tilgange og greb i grupper.

Webinaret afholdes af Maria, Organisationskonsulent fra Korpskontoret sammen med Sara fra Sex og Samfund. 


Tilmelding lukker d. 15. april kl. 08.00, så de sidste lige kan nå at komme med :) 

Dette webinar bliver ikke optaget.

Link til teams bliver udsendt en uge inden webinaret og vil være tilgængeligt her på siden. 
Ved spørgsmål, skriv til Maria på mja@pigespejder.dk 

Hvor

Teams - online

Hvornår

Fra 16-04-2024 19:00
Til 16-04-2024 21:00

Arrangør

De grønne pigespejdere
33129538
info@pigespejder.dk