Forældremøde & generalforsamling | Medlemservice

Forældremøde & generalforsamling

01-03-2026 16:00 til 01-03-2026 17:00

Vigersted Flok Smutter Spejder De Grønne Tigre Seniorer Koala Leoparderne

Kom og hør mere om spejderlivet i Vigersted Gruppe og planerne for fremtiden.

For at styrke samarbejdet mellem ledere, spejdere og forældre inviteres alle forældre til et forældremøde og generalforsamling. Lederne vil rigtig gerne fortælle om alle de aktiviteter vi laver i vores gruppe, om årets gang og I kan hilse på de gode frivillige ledere, der prøver på at skabe de bedste oplevelser for jeres piger. Du kan få svar på alle spørgsmål vedrørende dit barns spejderliv, vi skal tale om vores planer for det kommende år.

En generalforsamling er et årligt møde, hvor medlemmer af en forening samles for at træffe vigtige beslutninger om foreningens fremtid. I 2026 er der ikke nogen på valg til bestyrelsen, men der kan godt vælges flere ind, hvis nogen er interesserede.

På generalforsamlingen har medlemmerne mulighed for at komme med forslag og kommentarer til foreningens drift og udvikling. Generalforsamlingen er således den centrale del af foreningens demokratiske proces, hvor alle medlemmer har mulighed for at deltage og bidrage. Det er stedet, hvor bestyrelsen kan få opbakning til en ny retning for foreningen eller til bestyrelsens arbejde generelt. Mellem generalforsamlingerne – i den daglige drift – er det bestyrelsen som træffer de fleste beslutninger i foreningen. 

Læs mere på: https://pigespejder.dk/.../generalforsamling-i-gruppen/

Dagsorden for generalforsamling:

1. Godkendelse af forretningsorden 

2. Valg af dirigent 

3. Valg af referent 

4. Formandens beretning 

5. Godkendelse af revideret årsregnskab 

6. Valg af repræsentanter for medlemmer, jf. § 4, og eventuelle andre interesserede til gruppebestyrelsen. 

7. Indkomne forslag 

8. Drøftelse af gruppens arbejde for den kommende periode 

9. Valg af revisor 

10. Evt.

Hvor

Vigersted Gruppe
Bjergvej 89
Kværkeby
4100 Ringsted
Danmark

Hvornår

Fra 01-03-2026 16:00
Til 01-03-2026 17:00

Arrangør

Vigersted Gruppe
71906609
sanne.xmadsen@gmail.com