Forældremøde & generalforsamling
23-02-2025 10:30 til 23-02-2025 11:30
Vigersted Flok Smutter Spejder De Grønne Tigre Seniorer Koala Leoparderne
Kom og hør mere om spejderlivet i Vigersted Gruppe og planerne for fremtiden.For at styrke samarbejdet mellem ledere, spejdere og forældre inviteres alle forældre til et forældremøde og generalforsamling i forlængelse af vores gruppeweekend d. 23/2.Lederne vil rigtig gerne fortælle om alle de aktiviteter vi laver i vores gruppe, om årets gang og I kan hilse på de gode frivillige ledere, der prøver på at skabe de bedste oplevelser for jeres piger. Du kan få svar på alle spørgsmål vedrørende dit barns spejderliv, vi skal tale om vores planer for det kommende år.Vi sørger for, at alle børn bliver underholdt imens med spejderaktiviteter.En generalforsamling er et årligt møde, hvor medlemmer af en forening samles for at træffe vigtige beslutninger om foreningens fremtid. På generalforsamlingen vælger man, hvem der skal sidde i bestyrelsen, man godkender regnskaber og budgetter, samt diskuterer og vedtager eventuelle ændringer af foreningens vedtægter.På generalforsamlingen har medlemmerne mulighed for at komme med forslag og kommentarer til foreningens drift og udvikling. Generalforsamlingen er således den centrale del af foreningens demokratiske proces, hvor alle medlemmer har mulighed for at deltage og bidrage. Det er stedet, hvor bestyrelsen kan få opbakning til en ny retning for foreningen eller til bestyrelsens arbejde generelt.Mellem generalforsamlingerne – i den daglige drift – er det bestyrelsen som træffer de fleste beslutninger i foreningen. Læs mere på: https://pigespejder.dk/.../generalforsamling-i-gruppen/