Bazartilmelding 2023
08-11-2023 17:00 til 12-11-2023 19:00
Skt. JakobKære forældre
Bazaren foregår lørdag den 11.11. og søndag den 12.11, men der forberedes også til den i dagene op til.
For at gøre det så enkelt som muligt at vælge, hvad man vil hjælpe med, er alle aktiviteter listet i medlemsservice. De er inddelt i timer, så man vælger selv, om man vil booke sig ind på en eller flere timer. Har man andre arrangementer hele weekenden, kan man give en hånd før bazaren enten fysisk eller i form af brød/kagebagning.
Vi var så glade for den store opbakning med kager til Spejderhjælpsdagen i år, og vi har brug for mindst lige så meget bagværk enten i form af kager, brød, boller eller hjemmelavede delikatesser. I medlemsservice er der også mulighed for at skrive, hvor meget hjemmebag, man vil aflevere.
Lederne bruger rigtig meget tid på at forberede og planlægge til de ugentlige møder og lejrene. Og det samme gør vi på forberedelse og deltagelse i bazaren. Det gør vi gerne, men vi har brug for jeres hjælp og mærke jeres opbakning. Bazaren er den weekend om året, hvor alle i gruppen giver et bidrag, og som forældre håber vi, at I så sætter pris på, at I kun skal bruge en weekend om året og ikke stå klar hver lørdag/søndag, som mange andre fritidsaktiviteter kræver.
Når en aktivitet er blevet booket med det antal personer, der kræves, så lukkes den. I modsætning til tidligere år, så bestemmer I helt, hvornår I kan hjælpe til. I får en bekræftelse og skal så bare møde op i Sognegården 10 minutter før den tid, I har booket. I er selvfølgelig velkomne til at være der både før og efter og nyde stemningen, mad og aktiviteter sammen med familie og venner.
Vi glæder os til en god bazar og mærke det fantastiske sammenhold, der altid har kendetegnet piger og forældre i Skt. Jakob!
Har I nogle spørgsmål, så skriv til pigespejdersj@gmail.com eller ring til Marianne 40216677.
Masser af forventningsfulde spejderhilsner
Lederne i Skt. Jakob