Kristi Himmelfarts lejr for spire og smutter
25-05-2022 18:00 til 29-05-2022 14:30
Skt Jakob Lederbørn Skt. Jakob ledergruppe Skt. Jakob Spireflok Skt. Jakob SmutteflokKære spirer, smutter og forældre
Kr. Himmelfart nærmer sig, og vi skal på spire- og smuttesommerlejr i Viggatorp ved Ganløse i
Filialen
Viggatorp 6
Ganløse Mørke
3660 Stenløse
Vi mødes på Skt. Jakob kirkeplads onsdag kl. 18.00, hvor vi har brug for hjælp fra jer forældre til at køre piger og bagage op.
Som altid vil vi gerne invitere forældre, søskende og bedsteforældre op til frokost søndag kl. 12. I skal selv medbringe frokosten til jeres egen familie, vi giver kaffe og kage. Kr. Himmelfartslejren slutter i hytten søndag, kl. 14.30. De piger, der ikke bliver hentet deroppe, vil blive kørt til Skt. Jakobs kirke, hvor de kan afhentes ca. kl. 15.30.
Hvis der nogle spirer, smutter eller forældre, der har lyst til at bage kage, boller eller give frugt med, vil det blive modtaget med kyshånd.
Vi kan også godt bruge hjælp fra forældre til at lave frokost, aftensmad og eftermiddagssnack. Når forældre kommer og hjælper med at lave mad frigiver det lederhænder til at lave aktiviteter med pigerne. Det er muligt at melde sig til at hjælpe til samtidig med tilmelding til lejren i medlemservice.
MADPAKKE
Husk at medbringe madpakke og drikkevarer til onsdag
POST
Det er altid dejligt at modtage postkort eller brev. Pakker med slik er også i orden, men så skal der være nok til at dele ud til de andre. Jeres forældre kan evt. aflevere brevet til lederne ved afrejse, så er vi sikre på, at det når at komme frem.
PRIS
Kr. 650 pr. person - søskenderabat 10% pr. pige.
LOMMEPENGE
Max. 20,-
LEJRTELEFON
Marianne: 4021 6677 eller Jannie 2071 3410.
Sms gerne, så ringer vi op, når vi har mulighed for det.
PAKKELISTE - pakkelisten er sendt ud på mail.
- MEN send ikke jeres datter af sted uden komplet regntøj og gummistøvler. Vi tager ikke hensyn til
vejret og er ude i både sol og regn. Et par skiftesko ud over sandaler er også vigtigt.
SPEJDERNUMMER (står i medlemsservice)
Husk at mærke alle de ting I gerne vil have med hjem igen.
HJEMVE
Det er helt normalt, at pigerne kan være bekymrede for at få hjemve, men lov dem ikke, at I henter dem, eller at de kan ringe hjem. Det er vores erfaring, at det giver meget mere hjemve. Fortæl os, hvis jeres datter har hjemve eller udfordringer med at sove ude. Vi skal nok tage os af godt af hende. Vi har stor erfaring med at håndtere hjemve i alle aldersgrupper. Vi sender ikke pigerne hjem, men ringer til jer, hvis der skulle være noget, vi ikke kan klare. I er også altid velkomne til at sms os, hvis I vil høre hvordan det går.
Vi glæder os til en dejlig lejr med jeres skønne piger.
Mange spejderhilsner
Floklederne