Fællesdøgn i Ungenetværket - marts 2026
14-03-2026 10:00 til 15-03-2026 13:00
I marts inviteres alle unge pigespejdere mellem 15 og 30 år til Fællesdøgn i Ungenetværket. Denne gang skal vi mødes i København. Programmet er lavet sådan, at man sagtens kan deltage alene – da vi sætter rammerne for fællesskab og sjove aktiviteter.
Denne gang er vores tema (by)natur, hvor vi blandt andet skal sanke tang, lave bål, samt lave og spise en masse lækker og nytænkende mad. Det bliver så godt!
Obs.: Mulighed for overnatning og evt. aftensmad fredag aften den
13. marts, hvis du ikke er til at skulle tidligt op og af sted. Det
egentlige program starter dog først lørdag kl. 10.00 og slutter søndag kl.
13.00.
Deadline for tilmelding er d. 16 februar.
Hvad er Fællesdøgn i Ungenetværket?
”Fællesdøgn i Ungenetværket” er døgnet hvor vi dyrker ungefællesskabet sammen
med hygge, sjove aktiviteter og tid til at få klaret din pigespejder-todo-liste
i fællesskab med andre (todo-liste ikke et krav, men en god anledning til at få
tjekket listen af i selskab med andre). Fællesdøgnet afholdes som udgangspunkt
ca. halvårligt.