Fællesdøgn i Ungenetværket m. spejder-style-julefrokost
13-12-2025 10:00 til 14-12-2025 13:00
I december inviteres alle unge pigespejder mellem 15 og 30 år til Fællesdøgn i Ungenetværket. Denne gang skal vi mødes i København. Programmet kommer bl.a. til at byde på afholdelsen af vores helt egen spejder-style-julefrokost og skrivning af ønskesedler til det kommende års aktiviteter og tiltag i Ungenetværket.
Obs.: Mulighed for overnatning og evt. aftensmad fredag aften den 12. december, hvis du ikke er til at skulle tidligt op og af sted. Det egentlige program starter dog først lørdag kl. 10.00 og slutter søndag kl. 13.00.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen – dette er julefrokosten med de store ønskesedler du ikke vil gå glip af.
Mere info kommer i løbet af efteråret og tilmeldingen åbner d. 1. november og lukker d. 23. november.
Hvad er Fællesdøgn i Ungenetværket?
”Fællesdøgn i Ungenetværket” er døgnet hvor vi dyrker ungefællesskabet sammen med hygge, sjove aktiviteter og tid til at få klaret din pigespejder-todo-liste i fællesskab med andre (todo-liste ikke et krav, men en god anledning til at få tjekket listen af i selskab med andre). Fællesdøgnet afholdes som udgangspunkt ca. halvårligt.