24 timer i Måbjerg kirke
14-03-2026 11:10 til 15-03-2026 11:30
Holstebro TropMåbjerg kirke har inviteret spejderne i 4.-7. klasse indenfor til en weekend med usædvanlige og sjove aktiviteter i kirken og på kirkegården. Vi starter lørdag kl. 11.11 ved flagstangen foran kirken og slutter samme sted efter gudstjenesten om søndagen, ca. kl. 11.33.
Weekenden starter med et frokostløb på kirkegården hvor vi bl.a. skal fejre fødselsdag og finde ud af om alle spejdere kan være i kirkens kælder. Derefter pakker vi ud og indretter sovepladser under kirkebænkene. Inden kage og varm kakao er der en patruljedyst hvor den mest nysgerrige patrulje nok vinder.
Hvis pigerne i 3.P. klarer de sidste udfordringer skal de udnævnes til seniorspejdere og derefter begynder vi at lave aftensmad på Trangia. Aftensmaden spises i våbenhuset.
Aftenen slutter af med at se en hyggelig film.
Kirkeklokkerne vækker os kl. 8, vi spiser morgenmad ved alteret og pakker vores ting sammen så vi er klar med fanen til gudstjeneste kl. 10.30. Efter gudstjenesten slutter vi af med at uddele mærker.
Pris
Pris: 125,00Tilmeldinger
10 tilmeldinger
Tilmeldingen til dette arrangement lukkede 08-03-2026 23:55:55