SNAK - Spejdermøder med corona-restriktioner

03-11-2020 19:30 til 03-11-2020 21:00

Pigespejder er fællesskab - fællesskab i patruljen, i gruppen og med alle vores nye og gamle spejdervenner i hele landet og endda i hele verden.

Det er et fællesskab, hvor vi på tværs af generationer, geografi og erfaring dyrker fælles interesser og udvikler os sammen. Vi udvikler vores fællesskab gennem samtaler, nysgerrighed og aktiv deltagelse, og på den måde bliver vi klogere sammen.

Det kan vi gøre endnu mere af end de gange vi har mulighed for at mødes fysisk og derfor har vi opfundet konceptet SNAK - et online forum for Samtale og Nysgerrighed, deltag Aktivt og bliv Klogere.

Her kan du bidrage med din mening og viden, samt blive klogere på andre, f.eks. i forhold til hvordan vi kan forme vores fællesskab fremadrettet. Noget af det der fylder allermest lige nu er corona. I denne SNAK deler vi med hinanden hvordan corona-restriktioner nemt integreres i spejdermøderne. Hvad er de gode måder til at huske håndsprit og at holde afstand? 

Hvor

Online - Zoom

Hvornår

Fra 03-11-2020 19:30
Til 03-11-2020 21:00

Arrangør

De grønne pigespejdere
33129538
info@pigespejder.dk